eReolen
eReolen er ebøger og lydbøger online.
Adgang, hvis du bor i Morsø Kommune, er oprettet som låner på Morsø Folkebibliotek og har en pinkode. Du kan låne 10 e-bøger og 10 lydbøger hver måned. Lånetiden er 30 dage. Efter 30 dage forsvinder den lånte titel automatisk fra "Min side".
På eReolen kan du søge bøger på titler og forfattere, eller få inspiration gennem temaer eller forskellige emneinddelinger.
Du kan hente e-bøger og lydbøger enten via en app eller på eReolen.dk. Du kan låne direkte til din PC, tablet og smartphone, men ikke benytte ebogslæsere.
Nederst på eReolen.dk finder du hjælp i form af vejledninger vedr. tekniske krav m.v.
eReolen - Lånere med beskyttet adresse
Har du beskyttet adresse og opretter dig som låner, skal du være opmærksom på, at du ikke vil have adgang til digitale tilbud som eReolen og Filmstriben, med det samme.
For at få adgang til vores digitale tjenester, skal du henvende dig til biblioteket, som vil indtaste kommunenummer og sikre at du kan låne.