Læsehund

Læsehund

Har dit barn mistet lysten til at læse? Så kan en læsehund måske hjælpe. Læsehund er et tilbud til børn, som har brug for fornyet motivation og læselyst.

I samarbejde med Foreningen Læsehunde tilbyder vi læseforløb med vores fantastiske læsehund: Ardi. Tilbuddet henvender sig til børn, der har brug for hjælp til at finde sin lyst til at læse på en hyggelig og anderledes måde.

 

Hvad er en læsehund?

En læsehund er en venlig og børneglad hund, der motiverer børn til at læse ved at lytte tålmodigt og interesseret til alverdens historier. En læsehund er godkendt og certificeret til at arbejde på biblioteket med netop denne opgave. Du kan kende læsehunden på det lilla tørklæde, som den skal have på, når den færdes på biblioteket.

 

Hvordan kan en læsehund hjælpe?

En læsehund hverken dømmer eller retter på barnet, men tilbyder ro og nærvær, der skaber tryghed og tillid hos barnet. En læsehund er med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse og resultatet er øget læselyst og selvtillid.

 

Hvad koster det?

Det er gratis at modtage hjælp fra en læsehund. Vores læsehund Ardi og dens ejer, Birgit, arbejder frivilligt her på biblioteket.

 

Hvor og hvornår?

En læsestund varer 30-45 minutter. Dit barn læser højt for læsehunden i ca. 20 minutter, og herefter hygger vi med sjove hundeøvelser og tricks.

Forløbet kan vare alt fra 3 til 8 gange, alt efter hvad barnet har lyst og brug for. Tidspunkt og varighed aftales individuelt. Efter endt forløb modtager barnet et diplom.

 

 Find meget mere info på www.laesehunde.dk

 

 For spørgsmål kontakt Line på:

 

Mail: lils@morsoe.dk

Tlf: 9970 6014