Foredrag om mad og følelser

Over 52% af danskerne er overvægtige. Hvorfor er det gået så galt?
Tid
19:00 - 20:30
Sted
Støberisalen

Mandag den 11. november kl. 19 holder Henrik Rønberg foredrag på Morsø Folkebibliotek. Kom og hør, hvorfor vi vælger noget mad fremfor andet.

Tilbage i 1960erne var stort set ingen mennesker overvægtige. Siden dengang har flere og flere lagt overflødige kilo på kroppen, og antallet af personer, der har fået type 2-diabetes, er stigende. 

Forklaringen er, ifølge Henrik Rønberg, den kost vi i dag spiser.  Fødevareindustrien designer maden, så den påvirker vores følelser, og vi spiser mere end vi har brug for. I dag spiser vi ikke kun, når vi er sultne, men fordi vores følelser, får os til det.

Med foredraget fortæller Henrik Rønberg, hvorfor kommercielle interesser gør det svært for os at lade være med at spise fødevarer, der ikke er gode for vores sundhed. Han fortæller også, hvordan du selv kan blive mere bevidst om det, du stopper i munden, så du kan give slip på overflødige kilo og få en sund krop.

Henrik Rønberg er bl.a. hypnotisør, hypnoterapeut og mindfulnessinstruktør